Jazzhouse, Niels Hemmingsens Gade, København K
November 7, 2015 / 21:00 CET
artFREQ. og Jazzhouse præsenterer med stolthed helt nyt samarbejde mellem det tyske avantgarde-ikon Blixa Bargeld (Einstürzende Neubauten), New York-rapperen Black Cracker og den schweiziske avant-jazz gruppe KiKu. Sammen tager de favntag med Herman Hesses udødelige litteratur.
BLIXA BARGELD I KRIG OG FRED, OG RETUR
Støvet på slagmarken har knapt lagt sig efter Blixa Bargeld og hans tropper, Einstürzende Neubauten, opførte Første Verdenskrig i DR Koncerthuset den 9. september, til udelukkende 5 og 6 stjernede-anmeldelser fra en henrykt presse, før det er lykkes for artFREQ. og Jazzhouse at lokke Tysklands vigtigste nulevende avantgarde-musiker tilbage til Danmark.
BERLINER-IKON I PERSPEKTIV
Siden 2008 har artFREQ bestræbt sig på, at præsentere Blixa Bargeld i hans fulde kunstneriske perspektiv - med en fortløbende række af særlige koncerter med Bargeld solo, såvel som i unikke konstellationer.
Nu gælder det så den skandinaviske live-premiere på KiKu med Blixa Bargeld samt rapperen Black Cracker i front.
KiKu ER EN ÅBEN KODE
Bandet er en modular jazz-avantgarde-maskine, der qua sin modulære struktur er foranderlig, såvel i sammensætning som musikalsk.
KiKu blev grundlagt for 15 år siden som en akustisk eksperimenterende impro-duo af Barmann og Regamey. De mødte hinanden på Konservatoriet i Lausanne, Schweiz. I 2003 tog Kiku det elektroniske element fuldt ind i samklang med trompet og trommer
HERMANN HESSE MØDER BLIXA BARGELD OG BLACK CRACKER
Koncerten i København er KiKu’s første skridt ud af det rent instrumentale - og sikken et skridt. Med udgangspunkt i Herman Hesses digt ‘Belehrung’ er de to radikale vokalister Blixa Bargeld og New York-rapperen Black Cracker tilføjet i front med deres personlige, musikalske tag på Hesses eminente litteratur.
ALBUM
KiKu & Blixa Bargeld & Black Cracker har netop udgivet projektets som album under titlen:`Marcher sur la tête’ til stor ros en masse.
artFREQ. TAKES OVER JAZZHOUSE
Koncerten er tredje aften i et fire dages program, hvor koncertarrangøren artFREQ. er inviteret som gæstebooker i Jazzhouse. Der venter et ambitiøst internationalt program fra artFREQ., der under mottoet "radical high culture" har markeret sig gennem en lang række koncerter i København, typisk med fokus på at præsentere musikalske pionerer i eksklusive omgivelser.
Line-up
Blixa Bargeld - stemme
Black Cracker - stemme
Cyril Regamey - trommer
Yannick Barmann - trompet, computer
David Doyon - elektrisk guitar